Info til deltagere


INFO TIL DIG SOM DELTAGER PÅ EN TENNISCAMP

For alle børn fra 6-15 år

Alle børn i alderen 6-15 år kan deltage – øvede som uøvede, medlemmer som ikke medlemmer! Hvis man er yngre end 6 år eller ældre end 14 år, så vil det være en vurdering fra vores side, om man kan deltage.

Hvad sker der på en tenniscamp?

Alle dagene vil være en blanding af tennisøvelser på bane, samt forskellige øvelser med bold og ketcher udenfor banen eller rundt om banerne. Vi afslutter alle dage med at kåre Dagens Kammerat og Dagens Fighter, samt Campens Sundeste Madpakke. På campens sidste dag, kårer vi Campens Kammerat, Campens Fighter og Campens Største Fremgang.  Der er præmier og diplomer til alle vindere.

Det øvrige program vil desuden altid indeholde en:

  • TennisCamp-test(alle deltagere vil modtage et flot diplom og badge)
  • Forhindringsbane
  • Fælles holdkonkurrence alle dagene samt kåring af Campens Hold.
  • Underholdning

Du vil som deltager få muligheden for at få en sjov oplevelse, hvor der er fokus på at lære alle tennisspillets slag. Der spilles med bløde bolde ved brug af Play And Stay, så bane og bold tilpasses det enkelte niveau.

Det er 3 dage fra kl. 9.30-14 og den sidste dag fra kl. 9.30-15, hvor der er fokus på sundhed, sjove tennisøvelser samt socialt fællesskab. Der kan tilvælges pasning fra kl. 8.00(man-tor) samt kl. 14-15(man-ons).

Hvad får jeg for deltagergebyret? 

Alle tenniscamps i sommerferien 2017 er på 4 dage. Ved tjek-ind modtages den bestilte pakke.

Fuldt udstyr

 

 

 

 

Ved tilmeldingen i 2017 vælges mellem 2 pakker:

Pakke 1(575 kr.): T-shirt, taske, drikkedunk, svedbånd og overraskelser

Pakke 2(695 kr): T-shirt, taske, drikkedunk, svedbånd, overraskelser og GOD juniorketsjer

T-shirt

Foruden deltagerpakken får du som deltager:

  • Træning af dygtige trænere
  • Præmier alle dagene udloves
  • Diplomer til alle
  • Frugt alle dagene
Share This