Info til klubben

Vi ved igennem egne erfaringer, at det at arrangere aktiviteter for klubbens medlemmer ofte kræver rigtig mange frivillige hænder både før, under og efter. TennisCamp er en forening, som er sat i verden af to årsager:

  1. For at hjælpe klubberne med at arrangere tennislejre for klubbens juniorer.
  2. For at sætte fokus på vigtigheden af kost og motion overfor ungdommen.

Hvad kan vi så tilbyde jer som klub i forbindelse med afvikling af en tenniscamp?

Kort for talt – ALT!

TennisCamp leverer et færdigpakket koncept,som dækker alt fra trænere, kontakt til skoler, lokalaviser, samt betaling og information til deltagerne på mail før og efter selve tenniscampen. Det eneste klubben skal sørge for er at booke baner, samt at købe Play & Stay bolde, som selvfølgelig er klubbens egne efter campen.

Færdigpakket koncept – og så alligevel ikke

Udover selve tenniscampen, så kan vi tilbyde jer, at afholde følgende – og der er stadig ingen udgifter for klubben:

  • Grillafslutning – Efter den sidste bold er slået, afslutter vi campen med hyggelligt samvær med børn og forældre rundt om grillen. TennisCamp står for alt indkøb og tilmeldinger. Det eneste klubben skal gøre er at stille grill til rådighed, samt evt. møde op hvis man vil udnytte muligheden for at komme i kontakt med forældrene.
    Fordel for klub: Socialt samvær skaber grundlag for fastholdelse.
  • Familieafslutning. Sidstedagen afsluttes med fælles tennis for børn og forældre. Vi leverer låneketchere(begrænset antal) til de voksne og børnene får muligheden for at vise deres forældre, hvad de har lært i løbet af ugen.
    Fordel for klub: Gode rekrutteringsmuligheder af hele familien.

2 andre gode klubtilbud

  • Train the Trainer – Forældre tilbud, vi tilbyder efter camp, at komme ud og lave nogle 2-timers træningspas, hvor forældre kan lære lidt grundlæggende tennisfærdigheder, så de selv kan spille/lege med deres børn. Prisen pr. deltager er 250 kr.
    Fordel for klub: Relationer på tværs af forældrene skabes, som derigennem giver forældrene flere at spille med = fastholdelse
  • Spil med venner/kollegaer – En klassiker, men utrolig vigtigt tilbud at have. En-dages arrangement for forældre/seniorer/motionister. Vi stiller trænere, bolde, ketchere til rådighed for en 5 timers tennisseance, hvor medlemmer kan tage en kollega eller ven med, så de sammen kan få udviklet deres tennisfærdigheder, samt få skabt relationer på tværs. Prisen er 600 kr. inkl. frokost
    Fordel for klub: Relationer opstår/nye makkere, som er grundlaget for fastholdelse af medlemmer.

 

Share This